Book bord

Deltidsmedarbejdere u18 til Woodys Café & Madbar, Aarhus C.
Vi søger deltidsmedarbejdere under 18 år til vores nye Woodys Café & Madbar i Aarhus, som åbner primo marts 2026. Opstart hurtigst muligt.
Om jobbet
Du arbejder side om side med resten af teamet i køkkenet, i baren, på gulvet og i opvasken – vi tilstræber, at alle medarbejdere over tid kan varetage alle roller. Det styrker fællesskabet, fleksibiliteten og giver variation i dagligdagen. Vi er et hold, vi hjælper hinanden og vi gør os umage sammen.
Sammen med dine kollegaer, skal du sørge for, at lokationen står skarpt, at gæsteoplevelsen er i top, at alle serveringer er i højeste kvalitet og at du og dine kollegaer har det godt og spiller hinanden gode. Det er derfor vigtigt, at du kan tage ansvar og altid gør dit bedste.
Du skal kunne arbejde minimum 6 vagter pr. måned fordelt på både hverdage og weekends. Det forventes, at du byder ind med din hjælp og fleksibilitet ved travlhed og sygdom.
Om dig:
- Erfaring som instruktør eller træner i en forening eller lignende er en fordel, ligesom erfaring fra restaurations- og servicebranchen også er en fordel
- Du nyder at servicere gæster, at bruge tid i køkkenet og sikre høj kvalitet
- Du er åben, har mod på at lære, og spørger om hjælp og råd, hvis du i tvivl om noget
- Du bevarer den gode tone og det store smil – også ved travlhed
- Du er en holdspiller, som brænder for at bidrage til et stærkt kollegaskab, hvor alle hjælper hinanden, tager ansvar og kommer i mål – sammen
Vi tilbyder dig:
- En attraktiv arbejdsplads med et stærkt socialt fællesskab
- En fritidsjob, der er både spændende og varieret
- Mulighed for at være en del af et ungt, energisk og engageret team
Om Woodys
Woodys åbnede sin første mobile kaffebar i 2019 og er i dag en lille kæde af caféer, madbarer og ishuse, som hele tiden vokser i både antal og ambitioner. Woodys har i dag seks lokationer i hhv. Silkeborg, Ikast, Søndervig, Horsens – og nu også Aarhus – samt en større eventafdeling.
Team Woodys
Vores team består i dag af ca. 140 engagerede medarbejdere på fuld tid og deltid, som skaber udvikling, fællesskab og glæde hver eneste dag. Vi værdsætter humor, en uformel tone og – ikke mindst – det stærke sociale fællesskab, som binder os sammen.
Ansøg nu!
Hvis det lyder interessant, håber vi på at modtage din ansøgning.
Ansættelse hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende.
Send dit CV og en kortfattet ansøgning med foto hurtigst muligt til
gitte@woodysandfriends.dk
VIGTIGT: Skriv “Ansøgning Aarhus – deltid u18” i mailens emnefelt.