Woodys Café & Madbar Horsens

U18 deltid

Åben for ansøgninger!

Woodys søger deltidsmedarbejdere under 18 år til vores nye Woodys Café & Madbar i Horsens, som åbner i efteråret 2025. Opstart hurtigst muligt.

Om jobbet
Du arbejder side om side med resten af teamet i køkkenet, i baren, på gulvet og i opvasken – vi tilstræber, at alle medarbejdere over tid kan varetage alle roller. Det styrker fællesskabet, fleksibiliteten og giver variation i dagligdagen. Vi er et hold, vi hjælper hinanden og vi gør os umage sammen.

Sammen med dine kollegaer, skal du sørge for, at lokationen står skarpt, at gæsteoplevelsen er i top, at alle serveringer er i højeste kvalitet og at du og dine kollegaer har det godt og spiller hinanden gode. Det er derfor vigtigt, at du kan tage ansvar og altid gør dit bedste.

Du skal kunne arbejde minimum 6 vagter pr. måned fordelt på både hverdage og weekends. Det forventes, at du byder ind med din hjælp og fleksibilitet ved travlhed og sygdom.

Forventninger til dig:

  • Erfaring som instruktør eller træner i en forening eller lignende er en fordel, ligesom erfaring fra restaurations- og servicebranchen også er en fordel
  • Du nyder at servicere gæster, at bruge tid i køkkenet og sikre høj kvalitet
  • Du er åben, har mod på at lære, og spørger om hjælp og råd, hvis du i tvivl om noget
  • Du kan bevare overblikket, den gode tone og det store smil – også ved travlhed
  • Du er en holdspiller, som brænder for at bidrage til et stærkt kollegaskab, hvor alle hjælper hinanden, tager ansvar og kommer i mål – sammen
  • Du går forrest, tager initiativ, gør opgaverne helt færdige, så dine kollegaer kan regne med dig
  • Du bidrager til en nærværende, humørfyldt og optimistisk stemning for både kollegaer og gæster

Vi tilbyder dig:

En attraktiv arbejdsplads med et stærkt socialt fællesskab
En fritidsjob, der er både spændende og varieret
Mulighed for at være en del af et ungt, energisk og engageret team

Om Woodys
Woodys åbnede sin første mobile kaffebar i 2019 og er i dag en lille kæde af caféer, madbarer og ishuse, som hele tiden vokser i både antal og ambitioner. Woodys har i dag seks lokationer i hhv. Silkeborg, Ikast, Søndervig – og nu også Horsens – samt en større eventafdeling.

Team Woodys
Vores team består i dag af ca. 120 engagerede medarbejdere på fuld tid og deltid, som skaber udvikling, fællesskab og glæde hver eneste dag. Vi værdsætter humor, en uformel tone og – ikke mindst – det stærke sociale fællesskab, som binder os sammen.

Ansøg nu!
Hvis det lyder interessant, håber vi på at modtage din ansøgning.
Ansættelse gerne medio september. Samtaler afholdes løbende.

Send dit CV og en kortfattet ansøgning med foto hurtigst muligt til
lone@woodysandfriends.dk