Book bord
Lokale madhåndværkere
En del af vores menu og produkter er udviklet sammen med lokale og prisvindende madhåndværkere, som deler ambitionen om kvalitet, gode råvarer og farverige serveringer.

Woodys & Viborg Mikroristeri
Woodys kaffe er en velafbalanceret økologisk kaffe med blød, frugtagtig syrlighed. 100% arabica bønner fra kaffekooperativet Chirinos i Peru.
Ved langsomt at riste små portioner af 25 kg sikrer vi, at bønnerne følger samme temperaturkurve, og dermed får samme nøje udvalgte smagsprofil. Vi får friske forsyninger flere gange om måneden – derfor vil du opleve, at vores kaffe altid er friskristet og at smagsnuancerne dermed er helt i top.
Vores kaffe ristes ved Viborg Mikroristeri, hvor de udvalgte bønner og særlige ristning er skabt i samarbejde med ristemester Winston Rose. Viborg Mikroristeri er Peter Larsen Kaffes eget mikroristeri, hvor Woodys’ medarbejdere også får deres baristauddannelse.

Woodys & Kudsk / Le Gateau
Sammen med den prisvindende lokale bager og konditor Henrik Kudsk og hans hold af dygtige og kreative madhåndværkere udvikler vi Woodys´ surdejsbrød, pestoer, puréer, øllebrød og meget mere.
Friskhed og råvarer i topkvalitet er kernen i alt, hvad vi skaber og serverer i Woodys, og derfor er samarbejdet med Henrik Kudsk en utømmelig kilde af inspiration og viden for hele Team Woodys.

Woodys & Kastbergs Gourmet Is
Vores lokale ismager Joachim Kastberg laver is med frisk mælk fra Them Mejeri, sin egen økologiske chokolade og masser af gode danske bær. Joachim udvikler is til restauranter og hoteller i hele Skandinavien – og vi er stolte af at kunne give jer allesammen chancen for at nyde Joachims fantastiske is her i Woodys.
Vores desserter, is og milkshakes er alle baseret på Kastberg Gourmet Is.

Woodys & Svaneke Bryghus
Sammen med vores gode venner fra Svaneke Bryghus sætter vi barren for højt det grønne, lokale håndværk.
Svaneke Bryghus er et 100% økologisk bryggeri, som brygger ufiltreret craft beer med udgangspunkt i fem ingredienser; vand, malt, humle, gær og tid. Øllet er altid brygget på bornholmsk vand og så vidt muligt danske råvarer. Ølproduktionen er verificeret CO2-neutral og brygget i Svaneke.
Svaneke Bryghus er et af Danmarks første mikrobryggerier, og har på innovativ vis har været med til at præge det danske ølmarked, og vi er stolte af at være med på rejsen!

Woodys & Stauning Whisky
Stauning Whisky arbejder med lokalt dyrket rug og byg, gulvmaltning og små flammeopvarmede pot stills, som er hemmeligheden bag whiskyens distinkte og særegne karakter.
Sammen med Stauning Whisky har vi udviklet en række Woodys Stauning Shakes og serverer selvfølgelig også whiskyen på helt traditionel vis, hvis du foretrækker det.

Woodys & Ziropa
Ziropa-historien startede i lille kollegiekøkken i Aarhus med Rasmus & Rasmus ved gryderne. Med stor erfaring fra anerkendte barer og restauranter og en passion for lokal kvalitet, forvandler Ziropa helt enkle ingredienser til overraskende smagsoplevelser og produkter, som vi elsker i Woodys.
Sammen med Rasmus Vestergaard fra Ziropa har vi udviklet en række unikke lemonader, cocktails og pitchers – alle baseret på Ziropas håndlavede lemonader og sirupper. Vi er vilde med Ziropa, fordi vi er drevet af en fælles passion for lokal produktion, kvalitetsråvarer og god smag.