Join the team

WOODYS IKAST – ÅBEN FOR ANSØGNINGER
Chef-manager til Woodys Café & Madbar i Ikast (HUSET I_RO)

Brænder du for service, kvalitet, ledelse og god mad – og kunne du tænke dig at blive en del af et forrygende fællesskab? Så er du måske den perfekte kandidat til denne stilling. Woodys Café & Madbar Ikast søger en chef-manager til caféen beliggende i HUSET I_RO i Ikast.

Hvad forventer vi af dig:

  • Du er serviceminded og smilende med stor S
  • Du er en holdspiller, som brænder for at skabe et stærkt hold og kollegaskab, hvor alle hjælper hinanden, tager ansvar og kommer i mål – sammen
  • Du formår at skabe en afslappet, nærværende og omsorgsfuld atmosfære for både gæster og kollegaer
  • Du bevarer overblikket, den gode tone og det store smil – også ved travlhed
  • Du er kvalitetsbevidst
  • Du elsker at arbejde med mennesker
  • Du er struktureret og selvkørende
  • Du har erfaring med café-, tjener- eller servicebranchen og gerne som teamleder eller lign.

Hvad tilbyder vi:

  • Du bliver en del af et ungt, friskt team, som elsker at give den gas sammen
  • En spændende stilling i et innovativt miljø
  • En stilling med masser af spændende udfordringer
  • Du bliver en del af en helt særlig energi i HUSET I_RO

Ansættelse hurtigst muligt.
Stillingen er en fuldtidsstilling i vores café beliggende i HUSET I_RO, Tulstrupvej 11 i Ikast.

Send CV og ansøgning hurtigst muligt til pelle@woodysandfriends.dk
Samtaler afholdes løbende.

Caféens medarbejdere består af unge mennesker i alderen 15-22 år. Nogle af disse er fuldtidsansatte medarbejdere, mens andre arbejder på timebasis i deres fritid.

Woodys er stiftet i 2019. I et kreativt fællesskab med nogle af Danmarks dygtigste kulinariske håndværkere, skaber vi en anderledes og smagfuld oplevelse for alle. Hos Woodys kan du få friskristet kaffe, lokal gourmet is, moderne specialøl, god vin og smagfuld cafémad – håndplukket og udviklet af dygtige kulinariske håndværkere. Woodys holder åbent alle ugens dage.

 HUSET I_RO er Ikasts nye velværeunivers – åbent for alle.

Læs mere på www.woodysandfriends.dk og www.husetiro.dk

–––

WOODYS SILKEBORG ØSTRE SØBAD – ÅBEN FOR ANSØGNINGER
Vi søger 1-2 ungarbejdere (u18 år), som kan arbejde i dagtimerne på hverdage. 

Skal du holde sabbatår efter 9. eller 10. klasse – og kan du arbejde i dagtimerne på hverdage (nødvendigt for at kunne søge jobbet), så har vi måske en plads til dig på Team Woodys i kaffevognen på Østre Søbad. Du får ansvar, bliver vist tillid og en del af et fantastisk fællesskab. Sammen giver vi en nærværende oplevelse for både små og store gæster, og vi gør os umage med hvert eneste produkt, der serveres.

Lyder det som noget for dig – så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende. Vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning + foto til: lone@woodysbar.dk
Skriv “Ansøgning Østre Søbad hverdage” i emnefeltet

 

Menu