Woodys

Lidt af en historie
Woodys er stiftet i 2019 med vision om at udfordre den traditionelle måde at drive strandkiosker på. Vi så et potentiale i at kunne tiltrække gæster året rundt og blive en destination i sig selv. Ved at løfte kvaliteten på alle elementer – sortiment, service, æstetik og lokalt engagement – ville vi være et alternativ til de traditionelle strandkiosker, som vi synes, tiden er løbet fra.

Vi byggede vores første rullende kaffevogn til Østre Søbad i Silkeborg i 2019. I dag kan du opleve Woodys i Silkeborg, Søndervig og Horsens. Vi har tre Woodys Beach Barer – to hyggelige kaffevogne i naturen i Silkeborg og Horsens – og strandcafé i yderste klitrække i Søndervig. Seneste skud på stammen er Woodys Street Bar, som er en madbar på gågaden i Silkeborg.

I et kreativt fælleskab med nogle af Danmarks dygtigste kulinariske håndværkere, skaber vi en anderledes og smagfuld oplevelse for alle.

Woodys
& Friends

Woodys & Peter Larsen Kaffe

Woodys Coffee #01 er skabt i samarbejde med med Peter Larsen Mikroristeri i Viborg, med Winston Rose ved roret. Ved langsomt at riste små portioner af 25 kg sikrer vi, at alle bønnerne følger samme temperaturkurve, og dermed får samme nøje udvalgte smagsprofil. Vi får friske forsyninger flere gange om måneden – derfor vil du opleve Woodys´ kaffe altid er fuld af god smag.

Woodys Coffee #01 er en velafbalanceret økologisk kaffe med blød, frugtagtig syrlighed og med et strejf af mælkechokolade af 100% arabica fairtrade bønner fra Chiapas i det sydlige Mexico.

Woodys & Kudsk by Le Gateau

Sammen med den prisvindende lokale bager og konditor Henrik Kudsk og hans hold af dygtige og kreative madhåndværkere udvikler vi Woodys´ surdejsbrød, pestoer, puréer, øllebrød og meget mere.

Friskhed og råvarer i topkvalitet er kernen i alt, hvad vi skaber og serverer i Woodys, og derfor er samarbejdet med Henrik Kudsk en utømmelig kilde af inspiration og viden for hele Team Woodys.

Woodys & Kastbergs Gourmet Is

Vores lokale ismager Joachim Kastberg laver is med frisk mælk fra Drøsbro Mejeri, sin egen økologiske chokolade og masser af gode danske bær. Joachim udvikler is til restauranter og hoteller i hele Skandinavien – og vi er stolte af at kunne give jer allesammen chancen for at nyde Joachims fantastiske is her i Woodys.

Vores desserter, is og milkshakes er alle baseret på Kastberg Gourmet Is.

Woodys & To Øl

To Øl eksporterer øl til mere end 50 lande på verdensplan, hvor de er kendt som et kompromisløst, kvalitetsorienteret bryggeri, der udfordrer opfattelsen af, hvad øl er og kan. To Øl brygger alt fra alkoholfrie øl til humlepakkede pale ales og 17% stærke stouts og blev i 2016 udnævnt som verdens 9. bedste bryggeri af RateBeer.

To Øl har omdannet den gamle Beauvais fabrik i Svinninge på Vestsjælland til det mest inspirerende bryggeri, hvor bryggere fra hele verden mødes og arbejder med at udvikle moderne og eksperimenterende øl, som du kan opleve i Woodys.

Woodys & Stauning Whisky

Stauning Whisky arbejder med lokalt dyrket rug og byg, gulvmaltning og små flammeopvarmede pot stills, som er hemmeligheden bag whiskyens distinkte og særegne karakter.

Sammen med Stauning Whisky har vi udviklet en række Woodys Stauning Shakes og serverer selvfølgelig også whiskyen på helt traditionel vis, hvis du foretrækker det.

Menu